Sådan skal du bruge Ketazed
Ketazed 0,25 mg/ml, øjendråber, opløsning, 10 ml
Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter anvisning fra lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du er i tvivl.
Sådan skal du bruge Ketazed
Den sædvanlige dosis for voksne, ældre og børn (fra 3 år og derover) er 1 dråbe i det berørte øje 2 gange dagligt (morgen og aften).
Du skal tale med en læge, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre inden for 48 timer.
Kontakt en læge, hvis du første gang, du bruger Ketazed øjendråber, har behov for at bruge øjendråberne kontinuerligt i længere tid end 1 måned.
1A
Tag beholderen (billede 1a) ud af æsken, og skriv datoen for åbning af beholderen på æsken på den tilsigtede plads.
Vask dine hænder omhyggeligt, før du åbner flasken
1B
Fjern hætten (billede 1b).
2
Hold flasken på hovedet med tommelfingeren på flaskens kant og de andre fingre på bunden af flasken.
Før første brug pumpes flasken gentagne gange, cirka 20 gange for at opnå et ensartet flow (billede 2).
3
Læg dit hoved eller dit barns hoved tilbage. Træk øjenlåget ned med en ren finger, så der dannes en ‘lomme’ mellem øjenlåget og øjet. Dråben skal dryppes ned i lommen (billede 3).
Kom beholderens spids tæt på øjet. Brug et spejl, hvis det hjælper.
4
Rør ikke ved øjet eller øjenlåget, områderne omkring øjet eller andre overflader med flaskespidsen. Dette kan forurene dråberne.
Tryk forsigtigt ned på bunden af flasken for at frigive én dråbe af lægemidlet ad gangen (billede 4).
5
Hvis en dråbe rammer forbi øjet, så prøv igen.
Når du har dryppet øjet, skal du presse en finger mod øjenkrogen ved næsen (billede 5). Dette hjælper med at forhindre, at lægemidlet trænger ind i resten af kroppen
Hvis du har brug for at behandle begge øjne, skal du gentage trinene 1 til 5 for det andet øje. Luk beholderen umiddelbart efter brug. Brug kun én beholder ad gangen. Tag ikke låget af, før du skal bruge lægemidlet. Du skal kassere beholderen 3 måneder efter første åbning (tjek åbningsdatoen skrevet på æsken), og brug en ny flaske.